Linda Hagen

Psykoterapeut og familierådgiver - Certificeret og MPF


Parterapi

Parterapi og Pardialog

Jeg hjælper par med at opdage og udvikle nye sider hos sig selv. Vi borer ind i forholdets kerne, hvor hver især får mulighed for at gå i dybden med det, som har fået forholdet ud af kurs.
I processen arbejdes der hen imod en større indsigt i hinandens tanker og hensigter. Måske fører det til en større nærhed og tillid, som gør parforholdet stærkere eller måske skabes en afklarethed om forholdet skal slutte.

Gennem livet, udvikler vi os og omgivelserne forandrer sig også. Det påvirker og forandrer naturligvis også vores parforhold. Uanset om man vælger Pardialog eller Parterapi, vil det altid være en god investering i parforholdet og i jeres fremtid.

Det er naturligvis vigtigt at I er indstillet på at være engagerede i samtalen og være åben overfor det den anden fortæller. Jeg vil være jeres sparringspartner, som både lytter til det I fortæller hinanden og lige så vigtigt, til det der ikke bliver fortalt. Jeg vil spørge nysgerrigt ind og komme med mine refleksioner og tanker om det jeg hører.

I vil opnå at få kendskab til nye sider af jer selv og hinanden og med det måske en større forståelse for hinanden.

Pardialog giver en unik mulighed for et frirum, hvor I kan tale sammen om de ting, I ellers ikke får talt om eller, som er sårbart at tale om. Måske fordi der er usikkerhed på reaktionen hos den anden. Jeg kan støtte jer i at få en god og respektfuldt dialog og forebygge at misforståelser får lov til at gro.

Pardialog er med til at opbygge og bevare nærhed, tillid og tryghed.

Parterapi kan være en god ide, hvis I har forsømt hinanden og måske er gledet væk fra hinanden. Der er måske opstået en kløft, som gør det svært at genfinde den fortrolighed og intimitet, som I engang havde.

Mange par vælger Parterapi, som en sidste løsning inden en skilsmisse, men Parterapi vil også være en god ide, inden skilsmisse ses som sidste udvej.

 

Når skilsmisse bliver en realitet

Ved skilsmisse, kræver det næsten altid meget af begge parter – både af den som ønsker bruddet og den der ikke gør.

Følelserne sidder udenpå og det kan være svært at skulle håndtere alle de forandringer, som sker indeni og udenfor jer selv.
Der er så meget, som bliver brudt. Drømmene om en fælles fremtid. Familie og fælles venner, børn, hjemmet, økonomien og meget andet.

Er der børn, vil de altid blive påvirket på den ene eller anden måde og de har spørgsmål som skal besvares.

Når skilsmisse er en realitet, vil I fortsat skulle samarbejde om børnene.
Parterapi kan hjælpe jer med at skilles på en måde, som støtter jer i at bevare en god relation og et godt samarbejde om børnene. Ikke mindst til gavn for børnene.

 

Dit liv, dit valg – Bestil en tid nu.
Tlf:27574709